Verdens seværdigheder: planlæg din rejse og se de bedste attraktioner
Hvad er seværdigheder?
Mange af os rejser for at opleve verden, prøve nye ting og måske komme væk fra en ensartet hverdag. Heldigvis er verdens lande forskellige og har hver især en masse spændende attraktioner at byde på - men det kan nogle gange virke lidt uoverskueligt at finde frem til de mest spændende, når man har hele verden til rådighed.
De fleste af os har hørt om de mest kendte attraktioner i verden, såsom Eiffeltårnet, Frihedsgudinden og Big Ben, mens andre er mindre kendte og måske beliggende i mere eksotiske destinationer, som man kun kender til, hvis man eksempelvis læser anbefalinger fra andre, på sider som ReviewsBird.
Seværdigheder og turistattraktioner er steder af særlig betydning, som turister er interesserede i at besøge. Dette kan være på grund af deres kulturelle værdi, deres historiske betydning, deres arkitektur eller konstruktionsmæssige skønhed, underholdningsværdi, naturlige skønhed og flere. Eksempelvis har vi i Danmark en række attraktioner på Unescos Verdensarvliste, hvilken indeholder seværdigheder der anses for at have enestående værdi for menneskeheden.
Hvilke seværdigheder og attraktioner bør jeg besøge?
Idet verden er fyldt med spændende attraktioner, som alle er meget forskellige og har forskellig betydning, så kan man med fordel vælge attraktioner ud fra sine interesser. Det virker måske åbenlyst, men hvis man kun har en uge til rådighed i forbindelse med efterårsferie, eller har et begrænset budget, så giver det måske ikke så meget mening at bruge sin tid på at besøge Stonehenge, hvis man eksempelvis er meget mere interesseret i kunst eller moderne arkitektur.
Derfor kan man med fordel udarbejde en liste over sine interesser og hvad man ønsker at få ud af sin ferie, inden man beslutter sig for, hvilke seværdigheder man vil besøge. Stil dig selv følgende spørgsmål:
- Hvilken ferie skal det være? Ren afslapning, en blanding, storbyferie eller oplevelsesferie?
- Hvad er mine interesser?
- Hvad er mit budget?
- Hvor lang tid har jeg?
- Er der andre med på ferien, med andre interesser end mine?
På den måde kan man bedst sikre, at man får det meste ud af sit ferieophold og at alle får set, hvad de gerne vil.
Når din liste er udarbejdet, så er det tid til at finde frem til de seværdigheder, som skal opleves under rejsen.
Hvis du endnu ikke har besluttet din rejsedestination
Hvis du endnu ikke har bestemt dig for en rejsedestination, så er ovenstående spørgsmål nu vigtige: hvor lang tid har du til rådighed og hvad er dit budget? Hvis det f.eks. er i forbindelse med en uges vinterferie at du skal rejse, så er det muligvis en ide at holde sig inden for Europa, så al ferien ikke bliver opbrugt på at rejse til destinationen. Desuden bliver det også dyrere, jo længere man rejser og derfor ønsker mange at få mest muligt ud af en flybillet til eksempelvis USA, da disse ofte er forholdsvis dyre.
Beslutning baseret på ferieprisen
Leder man efter inspiration, så er der heldigvis en lang række online ressourcer man kan anvende, så man kan sikre sig, at man holder sig indenfor sit budget og sin rejsetid, herunder den danske er rejseprisagent Momondo, som faktisk er en metasøgemaskine for rejsepriser. Her kan man anvende deres søgeværktøjer, såsom lavpriskalender, til at finde flybilletter inden for det relevante budget og geografisk beliggenhed. Man kan derudover se, hvilke destinationer andre rejsende tager til, således at man kan finde inspiration herigennem. Man kan på denne side også finde og bestille overnatning sammen med sine flybilletter, såsom hotelværelser og villaer.
I den forbindelse kan man desuden leje værelser og boliger fra lokale mennesker på destinationen, hvis man benytter Airbnb, hvilket ofte kan være endnu en mulighed for at opleve den lokale kultur og arkitektur, gennem en autentisk bolig frem for en international hotelkæde.
Beslut baseret på seværdigheden
Derudover kan man lade attraktionerne man ønsker at opleve, guide ens rejsedestination. Har man altid ønsket at se den kinesiske mur eller Terrakottahæren i Xi’an, så er det åbenlyst hvor man bør rejse hen. I den forbindelse kan man med fordel starte med at undersøge hvilke andre seværdigheder der findes i Kina, så man kan planlægge sin rejse omkring dem.
Sidder du blot med en lyst til at opdage verden, tage på eventyr og besøge spændende nye attraktioner, uden en specifik plan omkring hvilke det er endnu, så er her en liste over de mest populære seværdigheder i verden, således at du kan finde inspiration og ideer til din næste rejse.
1. Colosseum, hvilket er beliggende i Rom, er et verdenskendt bygningsværk fra Romerriget, som stadig står tilbage i dag. Millioner af mennesker verden over har dette imponerende bygningsværk øverst på deres liste over seværdigheder, grundet dets storslåede arkitektur og imponerende historie. Man kan forholdsvis let besøge Colosseum, som belejligt ligger i centrum af Rom, hvor direkte fly fra hele verden lander dagligt. Derfor er denne attraktion særligt egnet til en weekendtur, hvis man ikke har meget tid til rådighed.
2. Eiffeltårnet er et af de mest genkendte strukturer i verden og er et symbol på Paris, som ofte anvendes i både billeder, film og serier. Et imponerende bygningsværk af jern, som man kan besøge både om dagen, hvor man kan tage op i selve tårnet, eller om natten, hvor tårnets smukke lys glimter og funkler om kap med stjernerne. Er man interesseret i romantik, kunst og historie, så er Paris - og Eiffeltårnet - en perfekt destination, som man igen kan besøge over en weekend.
3. Frihedsgudinden i New York repræsenterer USA og er et monument med rig historie og et symbol på frihed. Denne imponerende - og store - statue var en gave fra franskmændene til det amerikanske folk, helt tilbage fra 1896. Man kan tage op i Frihedsgudindens krone og nyde udsigten, tage på en guidet tur sammen med andre rejsende, eller alternativt tage en tur med den gratis Staten Island-færge, som sejler forbi frihedsgudinden med en fantastisk udsigt. Derudover er der mange andre seværdigheder i New York, herunder MOMA,
4. Pompeji, beliggende i Italien, er en af landets mest besøgte attraktioner og dette er grundet dets tragiske og fascinerende historie. Byen lå nær vulkanen Vesuv, der i 79 e.Kr. gik i udbrud, hvilket begravede Pompeji i lava og aske og dræbte op imod 10% af befolkningen. Dette har sidenhen resulteret i en utrolig velbevaret by, da denne blev preserveret af den vulkanske aske fra udbruddet. . Det betyder at man i dag kan besøge Pompeji som turist og gå gennem byens gader gå indenfor i byens bygninger, herunder et borde, mysteriets villa og en romersk version af en fastfood-butik.
5. Det Sixtinske Kapel i Vatikanstaten er en attraktion der byder på både historie, skønhed og kunstnerisk udfoldelse. Kapellet blev bygget i 1473 og er udsmykket med fresker der er lavet af de verdenskendte kunstnere Domenico, Botticelli og Michelangelo, samt andre renæssancemalere. Dette kapel anvendes stadig i dag til pavekonklaverne. Vælger man at besøge denne seværdighed, er der meget at udforske: kapellet, der er en attraktion i sig selv, kan kun tilgås gennem Vatikanmuseerne, hvilke er en enorm sammensætning af gallerier, der strækker sig over 14 kilometer og rummer en af verdens største samlinger af antik kunst. Det er helt sikkert nødvendigt med god planlægning hvis man vil igennem både gallerierne og det Sixtinske Kapel også.
6. Den store pyramide i Giza, der står rejst uden for Cairo, er en af de mest ikoniske seværdigheder i verden. Denne store pyramide er farao Keops gravsted, og er en af pyramiderne i en samling af pyramider i Giza. I samme ørkenlandskab finder man endnu en imponerende seværdighed, Sfinksen, der siges at vogte over landet. Den store pyramide blev bygget mellem 2560 og 2540 f.Kr, hvilket gør den til det eneste overlevende medlem af den antikke verdens syv vidundere. Man kan som besøgende turist bestille en tur på kamel ved solnedgang foran pyramiderne, og samtidig komme helt tæt på nogle af pyramiderne, ved at følge de indre tunneller i Chephren-pyramiden eller besøge gravkammeret i hjertet af Cheops-pyramiden.
7. Petra i Jordan, som de fleste kender fra Indiana Jones, er 1,2 kilometer lang smal sprække i sandstensbjergene, som fører til en skjult by. Denne by blev bygget for over 2.000 år siden, men var tabt for omverdenen og glemt i næsten 600 år, hvorefter først blev genopdaget igen i 1812. Byens fantastiske bygninger blev hugget direkte ind i de røde klippevægge og de er sidenhen blevet bevaret i rigtig god stand. Tager man til Jordan, så er der mange andre seværdigheder, som man kan besøge, Det Døde Hav. Denne vandmasse er det laveste punkt på jorden, som man kan tilgå på gåben, og det ligger 418 meter under havets overflade. Berømt for sit mineralrige vand, nogle mener at vandet i Det Røde Hav har helbredende egenskaber for huden - dog kan man ikke svømme i vandet her, da det er så tæt saltet, at man kun kan flyde på overfladen.
8. Machu Picchu i Peru er en af de mest populære attraktioner i Sydamerika og en fantastisk destination for specielle rejser. Den gamle inkaby Machu Picchu er en ruinby beliggende højt oppe i Perus “grønne” bjerge, der er dækket af jungle bevoksning. Byens beliggenhed gør denne seværdighed endnu mere imponerende, da de oprindelige indbyggere har været nødt til at kæmpe sig vej gennem den vilde jungle, for at bygge Machu Picchu. Ved nogle attraktioner kan man komme ud for, at der er så mange mennesker, at man næsten ikke kan komme til. Det er ikke tilfældet her: antallet af besøgende er nu begrænset og der er et forudbestemt dagligt maksimum, så oplevelsen er blevet væsentligt forbedret for de besøgende og så stedet ikke bliver ødelagt af overturisme.
9. Angkor Wat i Cambodja er et tempelkompleks er omgivet af jungle og er det største religiøse monument i verden. I nogle tilfælde er strukturerne overgroet af træer, planter og rødder, hvilket skaber en smuk kombination af jungle og bygningsværk. Angkor Wat blev oprindeligt bygget i første halvdel af det 12. århundrede som et hinduistisk tempel og er spredt ud over mere end 200 hektar, beliggende indenfor en mur, der oprindeligt blev bygget for at beskytte templet mod krig og angreb.
Når du har besluttet, hvor du rejse hen
Når du har besluttet, hvor du vil rejse hen, så er det tid til at beslutte, hvordan du ønsker at rejse. Der er mange muligheder at vælge mellem: flyrejser, kør selv ferie, færge, tog eller en kombination. I den forbindelse bør man også gå tilbage til listen der blev udarbejdet tidligere og referere til, hvilken type ferie man ønsker. Hvis det eksempelvis er en afslappende ferie man er interesseret i, hvor man ikke har lyst til at tage for mange beslutninger og gerne vil bruge tid ved siden af swimmingpoolen eller stranden, så kan man med fordel undersøge de forskellige muligheder for all inclusive ferier, også kendt som pakkerejser.
Det er en generel misforståelse, at pakkerejser ikke kan være kulturelle rejser, hvilket absolut ikke er tilfældet. Man kan vælge at bestille all inclusive rejser til en destination hvor der findes spændende attraktioner, såsom Egypten. En lang række virksomheder tilbyder pakkerejser til forskellige områder i Egypten, hvor man i de fleste tilfælde er garanteret solskin, swimmingpool, strand buffet, samt adgang til seværdigheder såsom Den store pyramide i Giza, Luxors templer og grave, Abu Simbel og mange andre.
Hvad end man ender med at vælge, så er det altid en god ide at læse anmeldelser igennem fra andre danskere, der tidligere har været på samme type ferie og anvendt de samme produkter og tjenester. På den måde kan man bedre sikre sig, at man får det meste ud af sin ferie og at alting forløber som planlagt.