Guide til de bedste juledekorationer til en hyggelig & bæredygtig jul
Det første skridt er at samle materialerne. Du skal bruge nogle grundlæggende håndværksartikler som lim, saks, maling og stof. Du kan også finde et udvalg af pynt, bånd og andre dekorative ting hos forhandlere som Søstrene Grene, Panduro hobby, Bilka og mange andre netbutikker, samt fysiske butikker. Når du har materialerne, kan det sjove juleklip begynde. Hvis du planlægger at købe ting ind online til dine julekreationer, så husk at læse kundeanmeldelser igennem på sider som ReviewsBird, så du er sikker på, at du får kvalitetsprodukter, der leveres til tiden.
Lav din egen diy julekrans
En af de mest populære juledekorationer er julekransen, der har mange anvendelsesmuligheder. Du kan anvende den som en julekrans til døren, som adventskrans, som en dekoration med et julelys i midten og meget mere. Du kan lave din egen krans ved at skære en cirkel af karton ud og vikle den ind i grønt bånd eller stof. Når du først har en basis, kan du tilføje pynt, bånd eller andre ting for at gøre den til din egen. Du kan også bruge en skumkrans som basis og dække den med enten stof eller bånd i flotte farver.
Derefter kan du bruge din fantasi til at dekorere kransen med forskellige ting, såsom julestjerner, julekugler, blomster, snefnug og meget mere, der passer til din indretning i hjemmet Du kan bruge varm lim, ståltråd eller tråd til at fastgøre dine dekorationer til kransen. Hvis du bruger varm lim, skal du blot sørge for at arbejde hurtigt, da den tørrer hurtigt. Hvis du bruger ståltråd eller tråd, skal du sørge for, at det sidder godt fast, så dekorationerne ikke falder af.
Du kan derudover vælge at lave et tema for din krans. Hvis du f.eks. ønsker at lave en snemandskrans, kan du bruge hvidt og blåt pynt, f.eks. bånd, pynt og farvede kogler. Du kan også bruge funklende dekorationer, for at give din krans et festligt udseende.
Når du har tilføjet alle dine dekorationer, er det tid til at tilføje dit grønt. Du kan bruge stedsegrønne grene, gran og mos, for at give din krans et mere naturligt udseende. Start med at vikle det grønne omkring kranseformen, og sæt det derefter fast med varm lim, tråd eller ståltråd.
Hjemmelavet juleguirlande
En anden populær juledekoration er en guirlande. Du kan lave din egen krans med papir, bånd eller stof. Du kan lave en simpel kageguirlande ved at klippe papirstrimler ud og lime dem sammen. Du kan også lave en mere detaljeret guirlande ved at tilføje perler, ornamenter eller andre dekorationer til papirstrimlerne.
Dette er desuden en nem type julepynt for børn at lave, og de kan her vælge deres eget farvede papir, siderne fra en gammel bog med deres yndlingskarakterer, deres egne juletegninger eller hvilket som helst andet papir, de kunne tænke sig at lave en guirlande ud af.
Pynt juletræet med hjemmelavet julepynt og ornamenter
At lave din egen juletræspynt er også en god måde at tilføje et personligt præg til din julepyntning i hjemmet. Du kan lave pynt af papir, stof, knapper og andre materialer, og du kan finde en lang række strikke- og hækleopskrifter på hjemmesider som Knittingroom. Du kan også lave en stjerne til toppen af træet af papir eller stof.
Julepynt behøver ikke at være kompliceret. Du kan lave enklere dekorationer som f.eks. snefnug af papir eller gamle julekort. Papirsnefnug er meget nemme at lave og kan hænges på træet eller i vinduet. Du folder blot papiret på midten og klipper smukke former indeni en nogenlunde rund formation. Når du er færdig, så folder du papiret ud igen og her har du et fuldstændig symmetrisk udklip, som du kan trække en snor igennem og hænge på træet.
Julestjerner, man selv kan lave derhjemme
At lave din egen stjerne til toppen af juletræet er en fantastisk måde at personliggøre dit juletræ og vise din smukke kreation frem, hvor man ikke kan undgå at se den. En juletræsstjerne kan laves af en lang række forskellige materialer, så du kan tilpasse den efter din egen smag, herunder:
- papir
- stof
- træ
- metal
- filt
- pap
- kviste
Først skal du beslutte, hvilket materiale du gerne vil bruge og dernæst kan du udarbejde din stjerne derefter.
Julestjerne af papir
Hvis du er på udkig efter et klassisk og elegant look, er papir et godt valg. Vælg to guld-, sølv- eller hvide ark hobbypapir, og tegn den samme stjerneform på dem begge med en blyant. Dernæst tegn da omkring 5 cm ekstra rundt om dine stjerneformer, klip dem ud, og fold de ekstra kanter bagud. Læg ikke kanterne helt ned når de foldes, men lad dem presse de to stjerne udaf, så de skaber en 3d effekt. Lim dem da sammen - men husk at efterlade et hul nederst, for at kunne sætte stjernen på træet
Julestjerne af stof
Hvis du vil lave en mere holdbar stjerne, kan du bruge stof. Klip to stjerneformer ud af stoffet, og sørg for, at de begge har samme størrelse og form. Læg de to stjerneformer sammen med stoffets to bagsider mod hinanden. Sy de to stjerner sammen med en symaskine eller i hånden, og lad der være et lille åbent rum i midten til fyld. Når stjernen er syet sammen, skal du fylde den med vat, indtil den er fyldig. Sy åbningen til, og lim en løkke af bånd på bagsiden af stjernen med varm lim.
Julestjerne af træ
Træ er endnu et godt materiale til at lave en julestjerne ud af, selvom det kræver lidt mere arbejde. Start med at tegne en stjerneform på et stykke krydsfiner eller andet tyndt træ. Brug en stiksav til at skære formen ud, og slib derefter kanterne for at gøre dem glatte. Når stjernen er skåret ud, kan du enten male den eller lade den være naturlig. Man kan derudover lime en masse grene sammen i en stjerneform, og til sidst dekorere stjernen med maling, glimmer, pailletter, silkebånd, guldspray eller en lille lyskæde, som man kan købe hos Coolstuff, Elgiganten og lignende netbutikker.
At lave dine egne juledekorationer er en sjov og kreativ måde at tilføje et personligt præg til din juleoppyntning på. Med nogle få enkle forsyninger og en smule snilde kan du lave nogle smukke, sjove og hyggelige dekorationer, som vil være et samtaleemne i mange år fremover.