Find den perfekte julesweater til julefrokosten, juleaften og hverdag

Er du på udkig efter en blød og lækker julesweater her op til jul? Hvis du er, har du så overvejet præcist hvad du leder efter og hvor du vil handle? Har du ikke allerede svarene på de spørgsmål, så vil vi her på ReviewsBird.dk hjertens gerne give dig nogle forslag til hvad du evt. kunne overveje. Derfor har vi skrevet denne guide, for forhåbentligt at gøre tingene lidt lettere for dig her i den travle juletid.

Inden vi for alvor kommer i gang med selve guiden, så starter vi lige med en hurtig anbefaling herfra: Overvej evt. at tage et kig i netbutikker, når du nu starter din jagt efter en god julesweater eller andet lækkert juletøj. Netbutikker har selvfølgelig den fordel at du kan klare det hele fra sofaen af og undgå juletravlheden i butikkerne. Skal du alligevel ud i fysiske butikker, så kan netbutikkerne om ikke andet hjælpe dig til at finde ud af præcist hvad du skal købe og hvor du kan købe det. Det er i hvert fald værd at overveje.

Godt så. Jamen, lad os da komme i gang med selve guiden!

Vælg den rigtige julesweater til dit behov

Hvordan vælger du så den rigtige julesweater til din garderobe? Svaret på det spørgsmål afhænger fuldstændigt af hvad du gerne vil opnå med din sweater. At julesweateren skal være blød, hyggelig eller sjov er selvfølgelig oplagte svar, men du kan også f.eks. overveje, om sweateren skal holde dig dejligt varm og om du planlægger at bære den over andet tøj, så som en skjorte. Der er mange ting du kan overveje, men når du handler sweaters - både julesweaters og almindelige sweaters - så er der 5 ting som du kan overveje:

  • Farve & motiv
  • Halsudskæring
  • Størrelse
  • Volumen
  • Materiale & Pris

Hvilken Farve & Motiv skal julesweateren have?

Farverne og motivet på julesweateren er hvad der gør en sweater til en julesweater, så det er for mange nok også det vigtigste element. Der findes snart ikke noget, der ikke har fået en jule-makeover med lidt snefnug, en nissehue eller andre julede symboler og motiver, så find noget der passer til din smag og hvad du skal bruge julesweateren til. Skal julesweateren være sjov, så kan du overveje at rocke ”grim julesweater” looket. Skal det være mere afdæmpet, formelt eller bare mere alsidigt, så kan du overveje de klassiske Fair Isle- eller jacquard-strik, der ofte findes i mere rolige farver og designs, som du let kan bruge hele vintersæsonen. På sider så som Nelly og About You finder du en række både sjove og mere afdæmpede juledesigns til hhv. kvinder og mænd. Hos Ellos finder du både de helt klassiske juledesigns og en del mere sjove og fantasifulde designs. Blandt deres julesweaters til damer finder du sågar også en række designs med pailletter.

Halsudskæringen på din Julesweater

De fleste julesweaters på markedet har enten en rund halsudskæring eller en rullekrave. Den runde halsudskæring har den fordel at den er alsidig og passer til det meste, og så findes den typisk i designs med en stor eller åben halsudskæring og en med en mere smal åbning. En mere åben halsudskæring kan både give et mere afslappet look og samtidig give plads til kraven på en skjorte, hvis du har lyst til at have sådan en på under julesweateren. Den smalle åbning giver mere varme og kan også give dig et mere formelt look, hvis designet på sweateren tillader det selvfølgelig.

Når vi taler om skjorter, så kan du også overveje en julesweater med lynlås i halsen. Der er knapt så mange at vælge imellem, men du kan f.eks. hos Asos finde en julesweater til mænd af mærket Brave Soul, der har lynlås i halsen og et nedtonet klassisk rensdyrdesign. Fordelen ved en lynlås er selvfølgelig at du selv kan styre hvor åben at halsen er og så fungerer den godt sammen med både en skjorte og slips, hvilket kan give dig et meget stilfuldt look.

Hvis du gerne vil have lidt ekstra varme og blød julehygge, så kan du overveje en julesweater med rullekrave eller høj hals. Julesweaters med rullekraver ser ofte virkeligt søde ud og så kan du typisk justere stoffet i halsen, sådan at kraven passer perfekt til dig. Er du til rullekraver, så kan du på en side som Ellos bl.a. finde dejlige julesweaters med rullekraver til damer og mænd.

Julesweaterens størrelse

Det vigtigste er selvfølgelig at din nye julesweater passer dig godt, derfor kan det godt betale sig at bruge lidt tid på at finde ud af hvilken størrelse du skal bruge. Hos TeeShoppen kan du finde en størrelsesguide, der kan hjælpe dig til at finde den rigtige størrelse til dig. Kender du ikke dine mål, så kan du måle din brystvidde med et simpelt målebånd og så måle omkredsen på overkroppen. For kvinders vedkommende bør man måle sin omkreds hvor barmen er størst – gerne med BH på – og for mænds vedkommende måler man under armhulerne. Er du usikker på hvilken størrelse du skal bruge, så er det værd at undersøge butikkens regler for ombytning eller returnering. TeeShoppen tilbyder f.eks. dig 101 dages returret, sådan at du ikke behøver bekymre dig om at stå med en julesweater, der slet ikke passer dig.

Det er selvfølgelig også værd at finde en netbutik, der har et stort udvalg af størrelser og pasforme. Hos Asos har de julesweaters fra deres ASOS DESIGN Maternity-, Petite- og Extended Sizing-serier, der passer til næsten alle uanset højde og kropsform. Så hvis I er flere der gerne vil have matchende julesweaters, så kan I se om Asos har et design som I alle kan lide. Hos TeeShoppen findes deres julesweater-designs typisk også i både en udgave designet til damer og en til herrer. Er du på udkig efter en sweater i børnestørrelse så kan du hos H&M bruge søgefunktionen og hurtigt finde et stort udvalg af julesweaters til børn.

Volumen på Julesweateren

Ift. volumen på din julesweater, så kan det anbefales at du overvejer dels hvor varm du gerne vil have at den skal være, om du evt. skal have den på under en jakke og hvad du har på under sweateren. Køber du en mere tynd julesweater, kan du sagtens bruge den sammen med en jakke og samtidig have f.eks. en skjorte på nedenunder. Du kan også overveje en tyndere julesweater, hvis du ikke har brug for så meget ekstra varme, men bare gerne vil rocke det dejligt hyggelige julesweater-look.

Taler vi derimod om en meget tyk sweater, så vil den oftest være rigtigt dejligt varm, men have svært ved at passe behageligt under en jakke. Til gengæld er den så også et klassisk og rigtigt hyggeligt valg til de kolde vinteraftener, som et supplement til ens varme julesokker. Er det udelukkende det dejligt julede udtryk du er på jagt efter, så kan du også købe f.eks. en sød tunikatop med julemotiv hos Cellbes. Du kan også overveje en julekjole i strik, der giver dig både varmen og hyggen fra en julesweater, samtidig med at du får elegancen fra en kjole.

Hvor varm sweateren er, afhænger dels af dens volumen og dels af hvad den er lavet af, så lad os tale lidt om det også.

Julesweaterens Materiale & Pris

Julesweaters findes i et hav af forskellige materialer, så der er rigeligt at vælge imellem. Du kan f.eks. overveje en julesweater, der er lavet af dyrefibre så som almindelig uld, alpakauld eller cashmereuld. De er alle dejligt varme og især de to sidste er også dejligt bløde. Da de varmer godt, kan du også slippe afsted med en tyndere julesweater, uden at skulle fryse af den grund. De fleste julesweaters på markedet er dog lavet af naturfibre eller syntetiske fibre, så som bomuld, polyester eller polyamid. De er typisk billigere, men kræver en mere tyk sweater for at give samme varme som dyrefibrene.

Går du op i miljøet eller dyrevelfærd, så afhænger det fuldstændigt af hvordan at sweateren og materialerne er blevet lavet, så vi kan ikke give dig et godt råd til hvad du bør kigge efter. I produktbeskrivelsen vil du dog altid kunne se hvad julesweateren er lavet af og hos H&M kan du sågar filtrere din søgning til specifikke materialer, så hvis du kun vil se julesweaters af bomuld, så kan du det hos dem. Derudover så kan du hos H&M også læse hvor materialerne til tøjet er kommet fra og hvad H&M gør for at sikre ordentlige vilkår og miljøbevidsthed ift. produktionen af tøjet.

Hvad angår pris, så overvej at købe en så god sweater som du har budget til. Hvis du finder en sweater der passer dig supergodt og er af en god kvalitet, så får du langt mere for pengene end hvis du køber en halvdårlig sweater som du kun bruger en enkelt gang, selv hvis den halvdårlige sweater var billigere. En julesweater til 150 kr. som du kun bruger en enkelt gang, har kostet dig 150 kr. per gang, mens en god julesweater til 500 kr. som du bruger igen og igen, har kostet dig uendeligt meget mindre per gang.

Vi håber at det alt sammen har givet dig stof til eftertanke og at vi har været behjælpelige til at du finder en superlækker julesweater her til den søde juletid. God shoppelyst og glædelig jul!

Af Rea